Ingen faste omkostninger • Ingen lange bindingsperioder

Fremtidens finansiering

  • er social
  • er bæredygtig
  • er her allerede
  • er Andelsgarant

Er du også træt af banker som ikke vil give kredit til selv sunde virksomheder?
I Andelsgarant er vi gået sammen om et alternativ som både er billigt og enkelt.

Andelsgarant støttes af dansk erhvervsliv:

Case: Andelsgarant giver større økonomisk råderum

Lasse Petersen er ikke blot en dygtig tømrer; Han er også andelshaver i Andelsgarant, og har dermed en unik mulighed for at opnå billig og enkel kredit hos sine leverandører.

Det økonomiske råderum har givet Lasse mulighed for at tage større opgaver ind, og samtidig er han nu en del af et fællesskab hvor man løfter i flok. Og det synes Lasse egentlig ret godt om.

 

Sådan fungerer Andelsgarant:

Trin 1: Forespørg

For at blive en del af ANDELSGARANT A.M.B.A. skal du starte med at sende os en ansøgning.

Alt hvad vi har brug for, er dit navn, firmanavn, kontaktoplysninger og CVR-nummer.

Ved hjælp af CVR-nummeret kan vi som regel trække tilstrækkeligt med oplysninger på din virksomhed til, at vi kan vurdere virksomhedens finansielle situation og på den baggrund vurdere din ansøgning. Har vi brug for yderligere oplysninger for at foretage vores vurdering, vil vi kontakte dig direkte.

Forespørg om at blive andelshaver her. Det tager kun 1 minut, og du forpligter dig ikke til noget.

Trin 2: Bliv andelshaver

Kort tid efter du har sendt din ansøgning, vil du modtage en e-mail, med besked om du er blevet godkendt.

En godkendelse betyder, at du rent formelt har mulighed for at blive andelshaver i ANDELSGARANT A.M.B.A. Betegnelsen andelshaver lyder måske lidt skræmmende, men tænk blot på det som et medlemskab med ekstra fordele. I modsætning til et traditionelt medlemskab er du som andelshaver rent teknisk medejer af ANDELSGARANT A.M.B.A.

For at blive andelshaver skal du foretage et indskud i ANDELSGARANT A.M.B.A. Du bestemmer selv beløbet, så længe det er minimum 1.000 kr., og det indskudte beløb får du igen, hvis du en dag vælger at melde dig ud af ANDELSGARANT A.M.B.A.

Størrelsen af dit indskud bestemmer hvor mange penge, du efterfølgende kan få kredit for, men du kan sagtens starte med blot at indskyde en mindre beløb, og så hæve beløbet hvis du en dag har behov for en højere kredit.

Trin 3: Indeståelsesgaranti

Når du har foretaget dit indskud, vil du modtage et officielt andelsbevis, som gør dig til andelshaver i ANDELSGARANT A.M.B.A.

Som andelshaver har du mulighed for at logge ind i vores andelshaverunivers, hvor du både kan oprette nye kreditter og se status på tidligere og igangværende sager.

I ANDELSGARANT A.M.B.A. tilbyder vi kredit i form af en indeståelsesgaranti. Det vil sige, at ANDELSGARANT A.M.B.A. garanterer for det fulde beløb over for din leverandør i en given periode. Du skal derfor altid sikre dig, at din leverandør er indforstået med at få sikkerhed for betalingen i form af indeståelsesgarantien.

Det koster 680 kr. eksklusiv moms at få oprettet en indeståelsesgaranti, og derudover skal du deponere et beløb svarende til 10%* af det beløb, som indeståelsesgarantien skal dække.

*De 10% gælder for indeståelsesgarantier med en gyldighed op til 3 måneder. Ønsker du en indeståelsesgaranti med en gyldighed på 4 eller 5 måneder, deponeres yderligere 2% af det samlede beløb per påbegyndt måned udover de 3 måneder. En indeståelse kan maksimalt løbe i 5 måneder.

Trin 4: Afregning

Når du har modtaget betaling fra din kunde og afregnet med din leverandør, har indeståelsesgarantien udført sit arbejde.

Ved udløb af den periode som indeståelsesgarantien har dækket, vil du få tilbagebetalt 90% af det beløb, som du deponerede i forbindelse med oprettelsen af indeståelsen.

En indeståelsesgaranti på 40.000 kr. der er gyldig i op til 3 måneder vil således kun komme til at koste dig 1% af det samlede beløb + administrationsgebyret på 680 kr. eksklusiv moms – I alt 1.080 kr. eksklusiv moms.

Trin 5: Overskudsdeling

Har ANDELSGARANT A.M.B.A. overskud ved årets udløb, kan den endelige udgift blive endnu lavere.
I ANDELSGARANT A.M.B.A. har vi nemlig overskudsdeling, så alt overskud fordeles mellem andelshaverne forholdsmæssigt efter, hvor meget den enkelte andelshaver har haft indeståelser for løbet af regnskabsåret.

Det kan man da kalde god andelskarma!